Men nej!Wednesday, February 27. 2008
Så er beslutningen taget - The Police stopper definitivt, når de har overstået tredje del af deres turné, der besøger forskellige steder i Europa (og altså også Haderslev) og slutter af med en række koncerter i USA.
Altså, ikke noget nyt album - og sandsynligvis ingen nye sange fra trioen. Øv - det kunne ellers have været spændende at høre, hvad de kunne finde på.
Til gengæld vil Sting udgive nyt album i 2009 (stingus siger, at det bliver allerede i løbet af foråret!), og det bliver da spændende at se, hvor han er havnet musikalsk efter denne turné - og hvem ved, måske bliver der plads til en gæsteoptræden eller to fra d'herrer Summers og Copeland.
Nyt album fra Police?Wednesday, December 12. 2007
Så kører rygterne igen - denne gang om et muligt nyt album fra The Police!
Det er - som så ofte før - Stingus der er først med nyheden. De henviser til en "sædvanligvis pålidelig kilde", og oplyser, at materialet til det nye album allerede er blevet "brought together" - hvilket muligvis kunne tyde på, at der bliver tale om genindspilninger af gamle numre. Udgivelsen er planlagt til efteråret 2008.
Update: Stingus citerer Andy Summers for at sige, at beslutningen om et nyt album ligger hos Sting (big surprise ...!). Jeg tror, han gør det - så må vi se, om jeg får ret!
Ny Police-koncert i DanmarkTuesday, November 27. 2007
Efter en temmelig lang periode uden aktivitet her på min lille blog, er her en god nyhed:
The Polices oficielle hjemmeside annoncerer i dag, at bandet kommer tilbage til Danmark til sommer, nærmere bestemt til en koncert på Landsstævnestadion i Haderslev!
Det sker fredag den 13. juni 2008 kl. 20.00, og billetterne kommer til at koste fra 550 kroner, og der sættes 30.000 styk til salg. Billetsalget begynder den 1. december hos Billetnet.
Turnéen skulle egentlig kun have løbet frem til marts 2008, men der er konstant kommet flere og flere koncerter på listen. Bandet blev nødt til at aflyse nogle koncerter i oktober, da Sting fik halsbetændelse, og da det blev offentliggjort at erstatningskoncerterne for disse ville blive i juni 2008, begyndte mange at spekulere på, om der mon var en hel sommerturné uner opsejling. Foreløbig ser det dog ud til, at sommerprogrammet kun indeholder erstatningsshows for de aflyste koncerter i Tyskland og England, og så et par ekstra koncerter i Norge og Danmark.
Jeg ville dog ikke blive overrasket, hvis de optræder på nogle af de store europæiske festivaler også - måske endda Roskildefestivalen, men det er nu nok ikke så sandsynligt, nu hvor de skal spille i Haderslev ...
Så sker det ...Saturday, September 1. 2007
Så er det netop blevet den 1. september, og det betyder én ting: I aften skal jeg til koncert med The Police!!!
Bandet er netop begyndt på den europæiske del af deres verdensturné efter de afsluttede deres koncertrække i Nordamerika for godt tre uger siden. De har givet to koncerter i Globen i Stockholm onsdag og torsdag, men i hvert fald anmelderen fra Expressen var ikke særlig glad, som man kan se i hans anmeldelse af koncerten den 29. august ...
Han nævner blandt andet, at de ikke har den samme energi som dengang, og at der var for meget jammen - dertil kan jeg kun sige én ting: Dette er ikke The Police anno 1983, det er et andet band, og de spiller under andre forudsætninger og med en anden dagsorden.
Det er absolut ikke utænkeligt, at koncerterne i Stockholm ikke har været deres bedste, og at de lige skal op i gear igen efter pausen, men hvis man forventer en "Greatest Hits"-koncert, hvor alt lyder som på pladen, ja så bliver man altså skuffet.
Jeg begiver mig i hvert fald mod Vestereng i aften med forventningen om at se tre unikke musikere i et unikt sammenspil - og jo mindre det lyder som på pladen, jo bedre!
Jeg havde ret!Wednesday, August 15. 2007
Ifølge en note på StingUs har Andy Summers indrømmet, at deres Unplugged-optagelse blev udskudt, fordi de ikke følte sig klar, så mit gæt var rigtigt.
Hold op hvor er jeg klog
(Page 1 of 4, totaling 18 entries)
» next page
|
|
|
July '10 | |||||
| Mon | Tue | Wed | Thu | Fri | Sat | Sun |
| 1 | 2 | 3 | 4 | |||
| 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
| 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
| 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
| 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | |



