Sting I

I morgen skal jeg til koncert med Sting i Forum i København – og jeg glæder mig!

BilletSting og band har turneret siden januar, så det er en sammenspillet gruppe musikere med henved 150 “Sacred Love”-koncerter i bagagen, der tropper op i Forum. Besætningen er: Sting (bas, sang), Dominic Miller (guitar), Kipper (keyboards, loops), Jason Rebello (piano, keyboards), Keith Carlock (trommer), Rhani Krija (percussion), Joy Rose og Donna Gardier (kor). Jeg glæder mig specielt til at høre trommeslageren Keith Carlock – han skulle være ret dygtig. Det er ham der spiller på Steely Dans “Two Against Nature”, og det gør han godt! Til gengæld kunne jeg godt undvære Kipper og al hans elektronik-halløj og trommeloops…

Om eftermiddagen indfinder mr. Sting sig i Magasin på Kgs. Nytorv – ikke for at shoppe, men for at signere eksemplarer af sin selvbiografi “Broken Music”, som udkommer på dansk i morgen.

Opvarming til koncerten er Chris Botti, en fabelagtig trompetist, der spillede med Sting på hans sidste turné (Brand New Day Tour). Han har netop udgivet albummet “When I Fall In Love”, som har scoret høje hitliste-placeringer i USA, og det er velfortjent. Stilen er vel det man kalder “contemporary jazz” eller pop-jazz i samme boldgade som Norah Jones, men talentet fornægter sig ikke – Botti er en fremragende trompetist.

Alt i alt tror jeg, det bliver en fed koncert – men det kan man jo læse mere om her på siden om et par dage.



Skriv svar

XHTML: Du kan benytte disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Nyeste Sara-billede

Første dag i 1.B
Til galleriet >>

Nyeste Ida-billede

To der er gode venner
Til galleriet >>

Nyeste Mester-billede

"Kat på et varmt biltag"
Til galleriet >>

Nyeste Fussen-billede

Det sidste billede af Fussen ... :-(
Til galleriet >>

Seneste besked i gæstebogen

Skrevet 21. april 2010 af Lars:
"Rigtig flot arbejde med din hjemmeside. Vil bare give dig high-five ..."
Til gæstebogen >>
· © 2002-2012
·
· Om siden
Valid CSS!  Valid XHTML 1.0!
Firefox 3 Get Thunderbird! Wikipedia Affiliate Button