Fussen er væk …
Så er der igen gået alt for lang tid siden der sidst skete noget her på blog’en – men den mellemliggende periode har også budt på indtil flere store forandringer for vores lille familie: Både Gitte og jeg har fået arbejde i Vejen, og vi har derfor alle fire rykket teltpælene op og er rykket sydpå.
Desværre har familien manglet et vigtigt medlem siden sidste søndag – vores dejlige hankat Fussen er nemlig blevet væk …
Han var ellers faldet godt til, og vi troede, han havde fået styr på de nye omgivelser, men det var åbenbart ikke tilfældet. Han strejfer altid rundt om natten, og så har han tilsyneladende tabt sporet og kan ikke finde tilbage igen.
Derfor: Skulle der være nogen i Vejen eller omegn, der støder på ham, så vil vi meget gerne vide det! Han er en stor, flot rød og hvid huskat med en kampvægt på omkring de seks kilo. Han er øremærket i venstre øre med nummeret 02ND06.
Og skulle der være nogen på Stenaldervej der læser med, så hold også lige øje med, om han skulle dukke op der … Hvis en kat kan finde vej hjem gennem indtil flere stater i USA, kan Fussen såmænd nok også finde tilbage til Brabrand!
Torsdag den 20. november 2008 kl. 12:09
Det smerter mig at høre!
Jeg er sikker på at Fussen vil finde Vejen tilbage, og jeg skal personligt cykle en tur omkring Stenaldervej (når vejret tillader det) og se om han vandrer rundt som i gamle …
Tore(Citér) (Svar)
[Svar]
Lørdag den 6. december 2008 kl. 13:16
Ej! jeg sad lige og så billeder af den dejlige garfield! og så trykker jeg blog og så skriver i at den er blevet væk 🙁
det er jeg ked af at høre! men det er ikke mig der har snuppet den.
Mia Maria(Citér) (Svar)
[Svar]