Den berømte danske astronom Tycho Brahe har lagt navn til udtrykket Tycho Brahes-dage. Det var dage som, ifølge ham, skulle være særligt uheldssvangre grundet stjernernes og planeternes positioner.
En af disse dage skulle være den 6. december, og i vores tilfælde kom det næsten til at holde stik…:
Det startede med et “Moaaar, jeg skal kaste ud!” natten til onsdag – og inden den søvndrukne hjerne fik udskiftet Saras “ud” med “op”, var det for sent – pude og lagen blev offer for en gedigen gang bræk! Dette gentog sig et par timer senere, så da morgenen kom, var vasketøjskurven fyldt til randen, og Sara blev meldt syg i vuggeren.
Der var således lagt op til en stille og rolig sygedag med lidt bræk, måske lidt havregrød og lidt puslen om. Så var det, at der fra gangen lød et hyl efterfulgt af et “Det ser helt forkert ud, det her!”: Vores lille skammel, som har stået i gangen i over et år, havde netop denne dag besluttet sig for at stille sig i vejen for Gittes forsvarsløse venstre lilletå, der nu derfor havde forladt sin vante plads og mest af alt lignede et decideret udskud på et smukt æbletræ.
Et hurtigt opkald til skadestuen bekræftede, hvad vi allerede vidste: Den tå skulle der kigges nærmere på!
Heldigvis kunne Gittes mor flexe ud et par timer og sidde hos ungerne, mens vi drog til skadestuen. Her var der selvfølgelig travlhed, så efter et par timer var der ikke andet at gøre end at jeg kørte hjem og hentede begge børn – Ida skulle jo have sin mad.
Efter en dag i skadestuens hyggelige omgivelser med en bræksyg to-årig og en tre-måneders, der heldigvis sov fra det hele, forelå resultatet: Et kompliceret brud på lilletåen, der ikke lige sådan lod sig mingelere på plads, en operation i udsigt og 4-6 uger på krykker – en fantastisk melding her op til julen, der for vores vedkommende også byder på Saras fødselsdag den 23. december og Idas barnedåb den 15. januar.